Guld og Ære, af Otto M. Møller. "Frem" Det nordiske Forlag (Bogforlaget: Ernst Bojesen). Kjøbenhavn 1900.
Bogen blev, så vidt jeg kan lure, udsendt første gang i 1895 og genudgivet flere gange i begyndelsen af 1900-tallet, ligesom den i sin tid blev oversat til flere andre sprog. Bogen er dansk science fiction eller, som der står på titelbladet, en "Populærvidenskabelig Roman".
Jeg havde egentlig forventet, at bogen kun kunne skaffes hos antikvariater eller på loppemarkeder, men til min store, og glædelige, overraskelse viser det sig, at Science Fiction Cirklen har genudgivet bogen i 2006, og den nye udgave kan stadig bestilles. Bogen findes tillige som lydbog, indlæst af Kristoffer Hunsdahl.
I den nye udgave fra SFC er retskrivningen moderniseret af Niels Dalgaard. Da jeg ikke selv har læst den nye udgave kan jeg heller ikke udtale mig om, hvordan han er sluppet af sted med at modernisere retskrivningen, men personligt foretrækker jeg nu, at man også ved nyudgivelse af et værk beholder værkets originale retskrivning og sprogbrug. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg kan nu engang bedst lide at få en tekst præsenteret som forfatteren oprindelig skrev den.
Nu til selve bogen. Hovedpersonen er en dansk kemiker, Erik Poulsen, der efter en streng studietid får ansættelse som kemiker ved et glasværk, hvor han flytter ind i en embedsbolig sammen med sin elskede kone. Han vil gerne frem i tilværelsen og "blive til noget", og da selve arbejdet ikke er specielt krævende benytter han glasværkets laboratorium til fritidsstudier i kemi uden for arbejdstid, dels for sin egen fornøjelses skyld, og dels også i håbet om at gøre den store opdagelse, der kan gøre ham berømt. En dag lykkedes det så, han finder en måde at omdanne uædle metaller til guld, men da han vil offentliggøre opdagelsen løber han ind i problemer. Staten sætter en stopper for offentliggørelsen for at undgå, at verdensøkonomien, der er funderet på guld, bryder sammen. Han får lov at gå fri, og han får lov til at producere alt det guld, han har lyst til, på betingelse af, at han holder mund med sin opdagelse. Han lever så i en årrække som en hovedrig, men ufri mand, der er underlagt konstant overvågning, uanset hvor i verden, han bevæger sig hen. Så snart han krydser en landegrænse overtager den næste stat den konstante mandsopdækning.
Efter i nogen tid at have rejst rundt i Europa lader han et overdådigt dampskib bygge, og med en trofast besætning sejler han verdenshavene tynde. Hans skib følges dog konstant af et til to krigsskibe. Til sidst lykkedes det at stikke af fra forfølgerne, og skibets besætning søger tilflugt på Sydpolen, hvor der er et grønt og frodigt landskab omgivet af et ishav. Ved ishavet møder de et civilt skib, og de sender et besætningsmedlem med det andet skib til Europa, for i hemmelighed at få opdagelsen offentliggjort.
Da besætningen næste forår vender tilbage mod Europa viser det sig, at England har fået opsnappet opskriften på at lave guld, og den endeløse rigdom har gjort England til verdenshersker. Erik, hans kone, og hele besætningen bliver taget til fange af englænderne og anbragt på en sindsygeanstalt. Til sidst lykkedes det dem at flygte fra anstalten, og det viser sig da, at hemmeligheden bag guldproduktionen er kommet frem, pengesystemet er brudt endeligt sammen, og der har været en ødelæggende verdenskrig. Der er dog kommet fred i verden, og efter en periode med naturalieøkonomi er en ny økonomi opstået, baseret på jord. "Penge" regnes nu i kvadratmeter, kvadratsentimeter og kvadratmillimeter, og der er lavet nye pengesedler, der repræsenterer et stykke jord af en vis kvalitet. Det viser sig også, at en englænder har taget æren for Eriks opdagelse, men efterhånden får Erik oprejsning og ender som en kendt mand.
Man skal dog ikke tænke for meget over, hvordan guldet fremstilles, men huske på, at bogen er skrevet mens den moderne atomteori var i sin vorden og gav håb om, at ét grundstof kunne omdannes til et andet. I dag ved vi, at det kan lade sig gøre at smelte atomkerner sammen til nye grundstoffer, men det er en dyr og besværlig proces med ret små udbytter på relativt få atomer ad gangen. Jeg ved ikke, om man rent faktisk har lavet guldatomer, men selv om det måske kan lade sig gøre med moderne metoder, så er produktionsomkostningerne adskillige gange større end guldets egenværdi. Guldproduktion ved fusion af atomkerner ser ikke ud til at blive rentabelt lige foreløbig, om nogensinde, men på det tidspunkt, hvor bogen blev skrevet, så det betydeligt mere lovende ud.
Alt i alt giver bogen et godt bud på, hvad uhæmmet rigdom og grænseløs guldproduktion kan medføre, og bogen er absolut en gennemlæsning værd.
Opslag
