Terry Pratchett: Making Money

Fuskeren og postdirektøren Moist von Lipwig arver en hund, der har arvet 51% af aktierne i Ankh-Morporks Royal Mint, og overtager således i praksis ledelsen af banken. Han indfører papirpenge, bliver beskyldt for at have stjålet bankens guldreserver, og resten af aktieholderne ville elske at slå ham – og hinanden – ihjel. Det hele serveret med Pratchetts underfundige humor, som går igen i hele hans Discworld-serie. Har du endnu ikke læst denne serie, så er det bare med at komme i gang. Making Money - og Discworld-serien som helhed - kan varmt anbefales.

Terry Pratchett: Making Money
Corgi Books 2008
ISBN 978-0-55215-490-1

Charles Darwins samlede værker

Jeg hørte om denne samling af Darwins værker i går, kiggede lidt rundt på hjemmesiden og blev imponeret. Der er ikke bare meget, der er næsten alt fra hans hånd. Tilgængeligt i tekst, som billeder og som PDF-dokumenter. Alle udgaver af arternes oprindelse, herunder den danske oversættelse fra 1872, hans bøger, artikler, noter, tegninger, dagbøger, breve og meget mere. Og alt er tilgængeligt kvit og frit. Samlingen er enhver bibliofils drøm, men desværre også udenfor de flestes økonomiske rækkevidde, i hvert fald langt udenfor min ...

Scherfig: Den døde Mand

Hans Scherfig:
Den døde Mand.
Gyldendals Tranebøger, 2. oplag 1964.
Udkom første gang i 1937.

Scherfigs debutroman "Den døde Mand" er en mærkelig, men ganske underholdende historie. Historiens omdrejningspunkt er den selvglade maler Hakon Brand, og de begivenheder, der leder frem til hans død. Ja, jeg ved godt, at det ikke er pænt at afsløre, at hovedpersonen dør, men ikke alene lægger bogens titel op til det, det bliver faktisk slået fast allerede i romanens første sætning. Så nu ved vi, hvad bogen ender med. Er der så overhovedet nogen grund til at læse videre? Ja, absolut.

Historien fortælles af en jeg-fortæller, som man egentlig ikke får ret meget at vide om, bortset fra, at han er maler og færdes i kunstnermiljøet omkring kunstnerrestauranten Ølgården og herigennem bliver ufrivilligt inddraget i Hakon Brands liv og vidne til hans død. Hakon Brand derimod er meget bedre beskrevet, en vanvittig maler, der anser medieomtale for at være vigtigere end sin egen kunst, det altoverskyggende mål er at være kendt, og det medfører mange underholdende og til tider pinlige episoder ud fra devisen, at dårlig medieomtale er langt at foretrække frem for ingen medieomtale. Hakon Brands liv kompliceres af et lig, der dukker op flere gange, selvom han hver gang har skaffet sig af med det, og af en spirituel dame, der kaster sin omfavnende, nærmest kvælende, kærlighed på de unge kunstnere og hårdnakket holder fast i, at hun er død, selvom hendes krop ikke har fundet ud af det. Hakon Brand når både at blive afholdsmand, med deraf følgende medieomtale, og tilslutter sig den kristne Oxfordbevægelse, naturligvis med endnu mere medieomtale til følge, han når sågar at blive gift og tage på bryllupsrejse - stakkels kone - inden hans makabre død i Paris.

Personbeskrivelserne er helt fantastiske, faktisk gør personerne i sig selv bogen værd at læse. Og selv om vi fra starten ved, at Hakon Brand skal dø, så fjerner det på ingen måde spændingen fra historien, jeg måtte bare læse videre for at se, hvad romanens vanvittige personskare nu fandt på af mærkelige tiltag, og ikke mindst for at se, hvordan Hakon Brand dør.

Bogens illustrationer er udført af Scherfig selv, men dem vil jeg nu ikke kommentere meget på her. En enkelt lille ting irriterede mig i forbindelse med den ene illustration, og det er en uoverensstemmelse mellem årstallene på Hakon Brands gravsten og den alder, der angives i bogen. Gravstenen siger 1905-1935, mens teksten siger, at han blev 35 år. Det er måske en mindre detalje, men den slags irriterer mig altså. Jeg er ikke synderlig begejstret for Scherfigs billedkunst, og heller ikke for denne bogs illustrationer, men det skal nu ikke have lov til at ødelægge en godt fortalt historie, og bogen har min varmeste anbefaling.


"Når kunst kræver en forklaring, er der altid noget muggent ved den" - Storm P.

Kjersgaards Danmarkshistorie

Erik Kjersgaard:
Kjersgaards Danmarkshistorie, 3 bind.
Forlaget Komma/Forlaget Danmark 1983.
ISBN: 87-15-08348-9 (komplet)

Det er vist lidt tid siden, at jeg sidst fik skrevet en bogomtale til bloggen, beklager, men sådan er det altså bare. Forhåbentlig får jeg lidt bedre tid til bogomtalerne fremover.

Denne gang har jeg kastet mig over Kjersgaards Danmarkshistorie, et trebindsværk, der på i alt ca. 360 rigt illustrerede sider giver et rids af Danmarks historie fra de første mennesker indtog de danske landområder frem til ca. 1980. På den plads kan det naturligvis ikke lade sig gøre at levere en dybdegående historiebeskrivelse, der spænder så vidt, men det er heller ikke værkets intention. Ideen er, at give et rids, en opsummering, af skolelærdommen, og det har Erik Kjersgaard faktisk gjort rigtig godt. Jeg kan i hvert fald ikke sætte fingeren på noget, der mangler.

Illustrationerne er mange og billedteksterne er lange, faktisk udgør billedteksterne en ret stor del af den samlede tekstmængde i værket, jeg vil tro en femtedel eller mere. Så en stor del af historien er faktisk fortalt i billedteksterne, der supplerer med mange oplysninger om de illustrerede effekter og begivenheder uden at gentage, hvad brødteksten allerede har sagt. Både brødteksten og billedteksterne er velskrevne og levende, og jeg har faktisk nydt at læse denne lille opsummering af fædrelandets historie.


"Historien er summen af alle de ting, som kunne have været undgået." -Konrad Adenauer

Penge er ikke alt - men alligevel...

Edward Clausen: Penge er ikke alt - men alligevel... 2. udgave, Branner og Korch, København 1957.

Som titlen antyder handler det om penge. Eller mangel på samme. Kort sagt, det er en bog om privatøkonomi, om hvordan man får den til at hænge sammen, og om hvorfor nogle mennesker ikke kan få den til at hænge sammen. Og ja, det lyder umiddelbart frygtelig kedeligt... men bogen er faktisk til tider ret munter læsning. Munter er måske ikke lige det rette ord, for der er ikke noget muntert ved ikke at kunne få økonomien til at hænge sammen, men som allerede forsiden antyder, forsøger forfatteren at angribe et kedeligt, men seriøst, emne ud fra en humoristisk indgangsvinkel, og det slipper han faktisk ret godt fra. En række illustrationer af Bo Bojesen liver også op på emnet og sætter tingene på spidsen, og illustrationerne rammer plet både i forhold til bogens indhold og tone.

På nogle punkter bærer bogen selvfølgelig præg af at være skrevet i 50'erne, f.eks. er de nævnte årslønninger i størrelsesorden 10-50.000 kr. - i dag svarer de samme tal til månedslønninger. Men Edward Clausens grundprincipper er stadig gode nok. Det er grundlæggende et spørgsmål om at sætte tæring efter næring, og at holde de faste udgifter på et niveau, der står i et fornuftigt forhold til indtægten. Det er en gammel og gennemtærsket frase, som vi alle har hørt til hudløshed, og det anerkender Edward Clausen da også. Derfor nævner han heller ikke frasen ret meget, men ikke desto mindre er princippet i frasen et af grundelementerne i bogen. Til gengæld er Clausens hovedpointe, at økonomiske problemer basalt set bunder i mentalitet, ikke i økonomien eller indkomsten i sig selv. Det er kort sagtet spørgsmål om mentalitet i forhold til penge og forbrug, når manden, der tjener 18.000 kr. har en god økonomi, hvor tingene hænger sammen uden at der mangler noget, mens manden, der tjener 50.000 kr. ikke kan få privatøkonomien til at løbe rundt, og derfor lider af søvnløse nætter og mavesår.

Emnet er fortærsket, men den let humoristiske indgangsvinkel gør faktisk bogen læseværdig, om ikke for andet, så for underholdningsværdien i sig selv.

"Ved at dyppe hænderne i vandet, inden man tager sæben, kan man antagelig spare 6 kroner på 40 år". Edward Clausen.

The Children of Húrin af J.R.R. Tolkien

J. R. R. Tolkien: The Children of Húrin. HarperCollins, 2007.
ISBN 9780007246229.

Dette er formentlig det sidste værk af J.R.R. Tolkien, der bliver udgivet. Og lad os bare slå det fast med det samme: Bogen er ikke på niveau med Hobitten og Ringenes Herre, men det havde jeg nu heller ikke ventet.

Bogen bygger på en række af Tolkiens efterladte manuskrifter, som hans søn har arbejdet igennem. Han har valgt at holde sig så stringent til manuskrifterne som muligt, uden selv at bidrage kreativt, og det taget i betragtning er det faktisk lykkedes nogenlunde fornuftigt at gøre historien sammenhængende, selvom der er passager, hvor den gamle Tolkien nok ville have puttet lidt mere kød på inden han lod det udgive.

Historien foregår i det samme univers som Hobitten og Ringenes Herre, i den første tidsalder nogle tusinde år før de andre historier. Der er dog ikke de morsomme og livsglade småindslag, der med mellemrum lyser lidt op i Hobitten og Ringenes Herre. Historien er gennemgående dyster, og slutningen er heller ikke lykkelig.

Bogen er hverken blandt de bedste eller de ringeste, jeg har læst, men lægger sig et eller andet sted i midten.

Æ hav af Alex Secher

Æ hav. En bog om Vesterhavet og den jyske kyst. Af Alex Secher. Carit Andersens Forlag, ISBN 87-424-7773-5

Der er ikke nogen egentlig gennemgående fortælling i bogen, ikke nogen fortællemæssig rød tråd. Det er mere en samling stemningsbilleder og små anekdoter om naturen, om folk og fæ. Til gengæld er stemningsbeskrivelserne rigtig gode og holdt i en let munter og kærlig tone, og de understøttes godt af de mange gode stregtegninger, som bogen er spækket med (og som i øvrigt er tegnet af forfatteren selv). Hvis der er en rød tråd i bogen, så er det en kærlighed til naturen, området, mentaliteten, vinden og vejret langs den jyske vestkyst.

Uvist af hvilken årsag er hvert af bogens kapitler forsynet med et kort resume på tysk. Jeg synes, de virker noget overflødige, og det havde nok ydet teksten mere retfærdighed, om den var blevet oversat til tysk i sin helhed. Men resumeerne er da heldigvis nemme at springe over.

Bogen er en nydelse at læse, især når den læses på sine egne præmisser, nemlig som et stemningsbillede mere end en fortælling.

Guld og Ære af Otto M. Møller

Guld og Ære, af Otto M. Møller. "Frem" Det nordiske Forlag (Bogforlaget: Ernst Bojesen). Kjøbenhavn 1900.

Bogen blev, så vidt jeg kan lure, udsendt første gang i 1895 og genudgivet flere gange i begyndelsen af 1900-tallet, ligesom den i sin tid blev oversat til flere andre sprog. Bogen er dansk science fiction eller, som der står på titelbladet, en "Populærvidenskabelig Roman".

Jeg havde egentlig forventet, at bogen kun kunne skaffes hos antikvariater eller på loppemarkeder, men til min store, og glædelige, overraskelse viser det sig, at Science Fiction Cirklen har genudgivet bogen i 2006, og den nye udgave kan stadig bestilles. Bogen findes tillige som lydbog, indlæst af Kristoffer Hunsdahl.

I den nye udgave fra SFC er retskrivningen moderniseret af Niels Dalgaard. Da jeg ikke selv har læst den nye udgave kan jeg heller ikke udtale mig om, hvordan han er sluppet af sted med at modernisere retskrivningen, men personligt foretrækker jeg nu, at man også ved nyudgivelse af et værk beholder værkets originale retskrivning og sprogbrug. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg kan nu engang bedst lide at få en tekst præsenteret som forfatteren oprindelig skrev den.

Nu til selve bogen. Hovedpersonen er en dansk kemiker, Erik Poulsen, der efter en streng studietid får ansættelse som kemiker ved et glasværk, hvor han flytter ind i en embedsbolig sammen med sin elskede kone. Han vil gerne frem i tilværelsen og "blive til noget", og da selve arbejdet ikke er specielt krævende benytter han glasværkets laboratorium til fritidsstudier i kemi uden for arbejdstid, dels for sin egen fornøjelses skyld, og dels også i håbet om at gøre den store opdagelse, der kan gøre ham berømt. En dag lykkedes det så, han finder en måde at omdanne uædle metaller til guld, men da han vil offentliggøre opdagelsen løber han ind i problemer. Staten sætter en stopper for offentliggørelsen for at undgå, at verdensøkonomien, der er funderet på guld, bryder sammen. Han får lov at gå fri, og han får lov til at producere alt det guld, han har lyst til, på betingelse af, at han holder mund med sin opdagelse. Han lever så i en årrække som en hovedrig, men ufri mand, der er underlagt konstant overvågning, uanset hvor i verden, han bevæger sig hen. Så snart han krydser en landegrænse overtager den næste stat den konstante mandsopdækning.

Efter i nogen tid at have rejst rundt i Europa lader han et overdådigt dampskib bygge, og med en trofast besætning sejler han verdenshavene tynde. Hans skib følges dog konstant af et til to krigsskibe. Til sidst lykkedes det at stikke af fra forfølgerne, og skibets besætning søger tilflugt på Sydpolen, hvor der er et grønt og frodigt landskab omgivet af et ishav. Ved ishavet møder de et civilt skib, og de sender et besætningsmedlem med det andet skib til Europa, for i hemmelighed at få opdagelsen offentliggjort.

Da besætningen næste forår vender tilbage mod Europa viser det sig, at England har fået opsnappet opskriften på at lave guld, og den endeløse rigdom har gjort England til verdenshersker. Erik, hans kone, og hele besætningen bliver taget til fange af englænderne og anbragt på en sindsygeanstalt. Til sidst lykkedes det dem at flygte fra anstalten, og det viser sig da, at hemmeligheden bag guldproduktionen er kommet frem, pengesystemet er brudt endeligt sammen, og der har været en ødelæggende verdenskrig. Der er dog kommet fred i verden, og efter en periode med naturalieøkonomi er en ny økonomi opstået, baseret på jord. "Penge" regnes nu i kvadratmeter, kvadratsentimeter og kvadratmillimeter, og der er lavet nye pengesedler, der repræsenterer et stykke jord af en vis kvalitet. Det viser sig også, at en englænder har taget æren for Eriks opdagelse, men efterhånden får Erik oprejsning og ender som en kendt mand.

Man skal dog ikke tænke for meget over, hvordan guldet fremstilles, men huske på, at bogen er skrevet mens den moderne atomteori var i sin vorden og gav håb om, at ét grundstof kunne omdannes til et andet. I dag ved vi, at det kan lade sig gøre at smelte atomkerner sammen til nye grundstoffer, men det er en dyr og besværlig proces med ret små udbytter på relativt få atomer ad gangen. Jeg ved ikke, om man rent faktisk har lavet guldatomer, men selv om det måske kan lade sig gøre med moderne metoder, så er produktionsomkostningerne adskillige gange større end guldets egenværdi. Guldproduktion ved fusion af atomkerner ser ikke ud til at blive rentabelt lige foreløbig, om nogensinde, men på det tidspunkt, hvor bogen blev skrevet, så det betydeligt mere lovende ud.

Alt i alt giver bogen et godt bud på, hvad uhæmmet rigdom og grænseløs guldproduktion kan medføre, og bogen er absolut en gennemlæsning værd.

22 TRICKS - om at skrive godt / af Thomas Oldrup

22 TRICKS - om at skrive godt. Af Thomas Oldrup. Phabel/Art People, København 2007. ISBN-13: 978-87-7055-099-4

Forleden fik jeg bogen 22 TRICKS ind ad brevsprækken. Dagen efter havde jeg læst hele bogen igennem. Det er en bog, jeg har glædet mig til at læse, da jeg selv skriver lidt på et par noveller for tiden, og gerne vil gøre noget seriøst ved skriveriet.

I bogen har Thomas Oldrup samlet en række gode råd og tricks, og beskrevet dem kortfattet i et sprog som alle kan forstå. Der er ingen dikkedarer og udenomssnak, han går lige til sagen, beskriver de mest almindelige brølere og giver nogle simple råd om skriveprocessen. Der er meget i bogen, som jeg kan nikke genkendende til, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg også har begået nogle af brølerne. Det tror jeg alle forfatterspirer gør. Det er dog ikke så grelt, at det tager modet fra mig. Jeg sidder og morer mig lidt over nogle af mine småbummerter, og jeg har fået øje på et par ekstra ting, der lige skal rettes op og pudses af. Der er vist også et par sekvenser, der kandiderer til sletning. Så den tid, jeg har brugt på at læse bogen, har bestemt ikke været spildt.

Bogen er lille og let tilgængelig, men den giver et godt og humørfyldt overblik over det at skrive en tekst. En lang række rammende citater om skrivekunstens glæder og sorger er spredt ud over bogen, hvilket er med til at gøre den endnu mere levende. Foreløbig får den en plads tæt ved, om ikke ligefrem på, mit skrivebord, for jeg kommer helt sikkert til at bladre i den mange gange endnu mens jeg sidder og skriver.

Thomas Oldrup har også sin egen blog - Historie-r - som du kan kigge forbi, hvis du skulle være nysgerrig efter, hvad han ellers går og tænker, gør og lader.

"At skrive er den eneste beskæftigelser der findes, hvor man ikke bliver anset som en komplet idiot, bare fordi man ikke tjener nogen penge." -- Jules Renard. (Citatet er hugget blandet de mange citater i Thomas Oldrups bog).

Den lille Hornblæser

Den lille Hornblæser af H. P. Holst.

Den lille Hornblæser er et længere digt om en knægt fra Nyboder på 13 år, der som hornblæser drager i krig mod tyskerne. Fyldt med ungdommeligt vovemod drager han af sted mod Slesvig, han bliver regimentets kæledække, han bliver såret, taget til fange af tyskerne, stikker af, genfinder sit regiment og bliver præsenteret for kongen, der kan lide knægten og giver ham bøger og uddannelse da han vender hjem til sin moder.

Digtet udkom første gang i 1849 og har været udgivet adskillige gange siden. Digtet er inspireret af de slesvigske krige (1848-50), hvor H. P. Holst selv deltog. Digtet er stærkt nationalistisk og hylder de danske soldaters indsats mod tyskerne og ikke mindst de unge "spillemænd", der fulgte de danske tropper. Der er beskrivelser af de efterladtes sorg, de ligdækkede slagmarker, lidelser og død og kugler, der fløjter soldaterne om ørerne, men på trods af dette er soldaterlivet alligevel beskrevet temmelig rosenrødt. Soldaternes begejstring og entusiasme før og under sammenstødene med tyskerne minder nærmest om en flok drenge, der skal til fodboldkamp, men virkeligheden har formentlig været betydelig mere barsk.

Den lille Hornblæser er et velskrevet digt med en tydelig og sammenhængende historie. Men patriotismen skinner stærkt igennem, så hvis man ikke er så meget for patriotiske tekster bør man nok se sig om efter noget andet.

Tabacgrinos

Tabacgrinos. Anektoder, Vers og Vid om Tobak. Samlet af Mogens Lind. P. Haase & Søns Forlag 1941.


Bogen er en lille samling af humoristiske skriverier om tobak. Der er prosastykker og digte, der hylder tobakken, morsomme anekdoter og vittighedstegninger om tobak (eller mangel på samme). Bogen er ganske underholdende, omend den er hurtigt læst.

Bogen er udgivet under krigen, hvilket indholdet i høj grad bærer præg af. Manglen på tobak og de mange mere eller mindre suspekte tobakserstatninger, der blev anvendt, er bærende for en stor del af bogens humor. Det er måske ikke så aktuelt i vore dage, hvor det mere er priser og rygeforbud, der står for skud blandt humoristerne, men det er dog meget sigende for mangelsituationen under krigen. Det er et lille stykke danmarkshistorie fortalt i vittigheder.

Bogen er hverken stor eller fantastisk litteratur, den er en halv times let underholdning med tobak som tema - og klinisk renset for løftede pegefingre.