22 TRICKS - om at skrive godt / af Thomas Oldrup

22 TRICKS - om at skrive godt. Af Thomas Oldrup. Phabel/Art People, København 2007. ISBN-13: 978-87-7055-099-4

Forleden fik jeg bogen 22 TRICKS ind ad brevsprækken. Dagen efter havde jeg læst hele bogen igennem. Det er en bog, jeg har glædet mig til at læse, da jeg selv skriver lidt på et par noveller for tiden, og gerne vil gøre noget seriøst ved skriveriet.

I bogen har Thomas Oldrup samlet en række gode råd og tricks, og beskrevet dem kortfattet i et sprog som alle kan forstå. Der er ingen dikkedarer og udenomssnak, han går lige til sagen, beskriver de mest almindelige brølere og giver nogle simple råd om skriveprocessen. Der er meget i bogen, som jeg kan nikke genkendende til, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg også har begået nogle af brølerne. Det tror jeg alle forfatterspirer gør. Det er dog ikke så grelt, at det tager modet fra mig. Jeg sidder og morer mig lidt over nogle af mine småbummerter, og jeg har fået øje på et par ekstra ting, der lige skal rettes op og pudses af. Der er vist også et par sekvenser, der kandiderer til sletning. Så den tid, jeg har brugt på at læse bogen, har bestemt ikke været spildt.

Bogen er lille og let tilgængelig, men den giver et godt og humørfyldt overblik over det at skrive en tekst. En lang række rammende citater om skrivekunstens glæder og sorger er spredt ud over bogen, hvilket er med til at gøre den endnu mere levende. Foreløbig får den en plads tæt ved, om ikke ligefrem på, mit skrivebord, for jeg kommer helt sikkert til at bladre i den mange gange endnu mens jeg sidder og skriver.

Thomas Oldrup har også sin egen blog - Historie-r - som du kan kigge forbi, hvis du skulle være nysgerrig efter, hvad han ellers går og tænker, gør og lader.

"At skrive er den eneste beskæftigelser der findes, hvor man ikke bliver anset som en komplet idiot, bare fordi man ikke tjener nogen penge." -- Jules Renard. (Citatet er hugget blandet de mange citater i Thomas Oldrups bog).

Den lille Hornblæser

Den lille Hornblæser af H. P. Holst.

Den lille Hornblæser er et længere digt om en knægt fra Nyboder på 13 år, der som hornblæser drager i krig mod tyskerne. Fyldt med ungdommeligt vovemod drager han af sted mod Slesvig, han bliver regimentets kæledække, han bliver såret, taget til fange af tyskerne, stikker af, genfinder sit regiment og bliver præsenteret for kongen, der kan lide knægten og giver ham bøger og uddannelse da han vender hjem til sin moder.

Digtet udkom første gang i 1849 og har været udgivet adskillige gange siden. Digtet er inspireret af de slesvigske krige (1848-50), hvor H. P. Holst selv deltog. Digtet er stærkt nationalistisk og hylder de danske soldaters indsats mod tyskerne og ikke mindst de unge "spillemænd", der fulgte de danske tropper. Der er beskrivelser af de efterladtes sorg, de ligdækkede slagmarker, lidelser og død og kugler, der fløjter soldaterne om ørerne, men på trods af dette er soldaterlivet alligevel beskrevet temmelig rosenrødt. Soldaternes begejstring og entusiasme før og under sammenstødene med tyskerne minder nærmest om en flok drenge, der skal til fodboldkamp, men virkeligheden har formentlig været betydelig mere barsk.

Den lille Hornblæser er et velskrevet digt med en tydelig og sammenhængende historie. Men patriotismen skinner stærkt igennem, så hvis man ikke er så meget for patriotiske tekster bør man nok se sig om efter noget andet.

Tabacgrinos

Tabacgrinos. Anektoder, Vers og Vid om Tobak. Samlet af Mogens Lind. P. Haase & Søns Forlag 1941.


Bogen er en lille samling af humoristiske skriverier om tobak. Der er prosastykker og digte, der hylder tobakken, morsomme anekdoter og vittighedstegninger om tobak (eller mangel på samme). Bogen er ganske underholdende, omend den er hurtigt læst.

Bogen er udgivet under krigen, hvilket indholdet i høj grad bærer præg af. Manglen på tobak og de mange mere eller mindre suspekte tobakserstatninger, der blev anvendt, er bærende for en stor del af bogens humor. Det er måske ikke så aktuelt i vore dage, hvor det mere er priser og rygeforbud, der står for skud blandt humoristerne, men det er dog meget sigende for mangelsituationen under krigen. Det er et lille stykke danmarkshistorie fortalt i vittigheder.

Bogen er hverken stor eller fantastisk litteratur, den er en halv times let underholdning med tobak som tema - og klinisk renset for løftede pegefingre.

Uglens tuden

Ja, så dukkede der endnu en blog op i mængden. Hvis du havde spurgt mig for et par år siden, om jeg ville skrive en blog, så havde jeg kategorisk afvist det. Aldrig i livet. Men nu er den her alligevel. Tanker, ideer, skøre indfald, filosofiske overvejelser og ikke mindst om bøger.

Lad mig starte med titlen på min blog: Uglen tuder om natten. En ugle, der tuder fra kirketårnet en mørk nat, er godt stof til fantasien: Er det de døde, der klager i deres grave? Går de døde igen, og kommer de efter mig? Det er ikke så underligt, at uglen altid har været omgæret af mystik og overtro, med dens dystre tuden og lydløse flugt gennem nattens mørke. Uglen er gennem historien blevet beskyldt for meget og varsler både godt og ondt, alt efter tid og sted og hvad man nu vælger at tro på. Uglen har været anset for en ulykkesfugl, men uglen var også et symbol for den olympiske gudinde Athene, datter af Zeus og gudinde for visdom og kundskab. Som eksempler på, hvad der er sagt om uglen, kan det nævnes, at en uglerede bringer lykke til huset, dens skrig et varsel om snarlig død, dens skrigt er et varsel om bryllup. I dag er uglens tuden i baghaven måske blot et varsel om en søvnløs nat, hvor man vender og drejer sig og får lyst til at hente jagtgeværet. Måske er det baggrunden for, at dens tuden også siges at varsle barsel... Tiden må vise, hvad uglens tuden varsler for denne blog.