Manualer og brugervejledninger er en hel litteraturgenre for sig. For det meste er der tale om dræbende kedelig læsning, men af og til dukker der et guldkorn op, der kan virke som et lyspunkt i den ellers så kedelige lekture. De fleste af os har nok hørt den klassiske advarsel om, at man ikke må tørre levende husdyr i mikroovnen, om den er sand eller ej ved jeg ikke. En anden klassiker er, at man skal huske at tage barnet ud af klapvognen inden man klapper klapvognen sammen. Den skulle være god nok. Er jeg den eneste, der sidder med en følelse af, at producenten anser mig for at være en idiot? Nå, jeg slår mig til tåls med, at den type advarsel er et resultat af det amerikanske retssystem, der af og til ryger med i de danske oversættelser. Oversatte manualer er i øvrigt et helt kapitel for sig – det er sket, at jeg har måttet slå op i den engelske manual for at finde ud af, hvad der skulle have stået i den (såkaldt) danske ...
Fra tid til anden vil jeg fremover under overskriften ”Brugsforvirring” præsentere nogle af disse små guldkorn i manualer, brugsvejledninger og lignende, som på den ene eller anden måde vækker moro, forundring, generel forvirring, undren eller bare er noget gedigent sludder. Jeg kan ikke sige noget om, hvor tit disse indlæg kommer, men jeg tør godt love, at de vil være uregelmæssige.
Nu til det, der satte mig i gang med hele denne smøre – Brugsforvirring # 1, der vakte lettere undren - plastikposen fra et sæt færdigsyede gardiner!
Plastikposen var forsynet med følgende advarsel:
”For at undgå kvælningsrisiko skal plastik-indpakningen fjernes fra denne artikel før ibrugtagning. Indpakningen skal smides væk eller holdes væk fra spædbørn og børn.”
Jeg spørger nu undrende: Hvordan tager man et sæt færdigsyede og pænt indpakkede gardiner i brug
uden først at fjerne plastik-indpakningen? Det lykkedes ikke for mig, til sidst blev jeg simpelthen nødt til at give op og pille gardinerne ud af plastikposen, før jeg hængte dem op. Nu jeg tænker nærmere over det, så kunne jeg selvfølgelig bare have stukket gardinstangen igennem posen, men så havde gardinernes effekt til gengæld også været temmelig begrænset. Ideen var trods alt, at gardinerne skulle dække for
hele vinduet. Desuden fyldte gardinerne posen så godt ud, at det var betydeligt vanskeliggjort selv for et lille barn at stikke hovedet i posen og dermed kvæle sig selv. Udpakning af gardinerne rettede dog hurtigt op på dette problem. Det frigav så meget plads i posen, at selv de voksne kan være med ...
Opslag
