Opslag
Alle kommentarer
Så faldt dommen i kortprosakonkurrencen "Restless Dawn". Min tekst nåede ikke op i det helt fine selskab, men der er ingen skam i det, for der var mange rigtig gode indslag, også ud over dem, der blev nævn i vinderlisten. Herfra skal i hvert fald lyde et stort tillykke til alle vinderne, sammen med en opfordring til at gå ind og læse nogle af de mange gode tekster, der blev indsendt til konkurrencen.
Så blev der lukket for indlæg til konkurrencen "Restless Dawn" Short Fiction Contest. Der er kommet 53 indlæg i alt, og der er mange gode konkurrenter. Mit indlæg har allerede fået et par pæne kommentarer, det er jo opløftende. Spørgsmålet er bare, om det også er nok til en placering i top 5.
Alle indlæggene kan læses her (mit er "Entry #28").
Nu skal jeg så selv have læst dem alle sammen igennem for at finde mine favoritter, så jeg kan give mit besyv med i Readers' Choice-afstemningen.
Resultaterne offentliggøres på mandag.
"Skær ned til det halve. Og skriv den halvdel om." Astrid Lindgren
Så fik jeg skrevet og indsendt en lille tekst til skrivekonkurrencen "Restless Dawn" Short Fiction Contest. Nu mangler der bare den værste del: At vente på resultatet. Jeg vender selvfølgelig tilbage når konkurrencens resultat foreligger, og med et link til teksten, når den er kommet online.
Hvis du også har mod på at fifle max. 250 ord sammen til et stykke engelsksproget kortprosa, så er det bare at gå i gang - og det med det samme, for konkurrencen lukker på onsdag. God skrivelyst!
"Ord er mærkelige. De vil hellere ind end ud!" Lars Poulsen
Hans Scherfig:
Den døde Mand.
Gyldendals Tranebøger, 2. oplag 1964.
Udkom første gang i 1937.
Scherfigs debutroman "Den døde Mand" er en mærkelig, men ganske underholdende historie. Historiens omdrejningspunkt er den selvglade maler Hakon Brand, og de begivenheder, der leder frem til hans død. Ja, jeg ved godt, at det ikke er pænt at afsløre, at hovedpersonen dør, men ikke alene lægger bogens titel op til det, det bliver faktisk slået fast allerede i romanens første sætning. Så nu ved vi, hvad bogen ender med. Er der så overhovedet nogen grund til at læse videre? Ja, absolut.
Historien fortælles af en jeg-fortæller, som man egentlig ikke får ret meget at vide om, bortset fra, at han er maler og færdes i kunstnermiljøet omkring kunstnerrestauranten Ølgården og herigennem bliver ufrivilligt inddraget i Hakon Brands liv og vidne til hans død. Hakon Brand derimod er meget bedre beskrevet, en vanvittig maler, der anser medieomtale for at være vigtigere end sin egen kunst, det altoverskyggende mål er at være kendt, og det medfører mange underholdende og til tider pinlige episoder ud fra devisen, at dårlig medieomtale er langt at foretrække frem for ingen medieomtale. Hakon Brands liv kompliceres af et lig, der dukker op flere gange, selvom han hver gang har skaffet sig af med det, og af en spirituel dame, der kaster sin omfavnende, nærmest kvælende, kærlighed på de unge kunstnere og hårdnakket holder fast i, at hun er død, selvom hendes krop ikke har fundet ud af det. Hakon Brand når både at blive afholdsmand, med deraf følgende medieomtale, og tilslutter sig den kristne Oxfordbevægelse, naturligvis med endnu mere medieomtale til følge, han når sågar at blive gift og tage på bryllupsrejse - stakkels kone - inden hans makabre død i Paris.
Personbeskrivelserne er helt fantastiske, faktisk gør personerne i sig selv bogen værd at læse. Og selv om vi fra starten ved, at Hakon Brand skal dø, så fjerner det på ingen måde spændingen fra historien, jeg måtte bare læse videre for at se, hvad romanens vanvittige personskare nu fandt på af mærkelige tiltag, og ikke mindst for at se, hvordan Hakon Brand dør.
Bogens illustrationer er udført af Scherfig selv, men dem vil jeg nu ikke kommentere meget på her. En enkelt lille ting irriterede mig i forbindelse med den ene illustration, og det er en uoverensstemmelse mellem årstallene på Hakon Brands gravsten og den alder, der angives i bogen. Gravstenen siger 1905-1935, mens teksten siger, at han blev 35 år. Det er måske en mindre detalje, men den slags irriterer mig altså. Jeg er ikke synderlig begejstret for Scherfigs billedkunst, og heller ikke for denne bogs illustrationer, men det skal nu ikke have lov til at ødelægge en godt fortalt historie, og bogen har min varmeste anbefaling.
"Når kunst kræver en forklaring, er der altid noget muggent ved den" - Storm P.
Erik Kjersgaard:
Kjersgaards Danmarkshistorie, 3 bind.
Forlaget Komma/Forlaget Danmark 1983.
ISBN: 87-15-08348-9 (komplet)
Det er vist lidt tid siden, at jeg sidst fik skrevet en bogomtale til bloggen, beklager, men sådan er det altså bare. Forhåbentlig får jeg lidt bedre tid til bogomtalerne fremover.
Denne gang har jeg kastet mig over Kjersgaards Danmarkshistorie, et trebindsværk, der på i alt ca. 360 rigt illustrerede sider giver et rids af Danmarks historie fra de første mennesker indtog de danske landområder frem til ca. 1980. På den plads kan det naturligvis ikke lade sig gøre at levere en dybdegående historiebeskrivelse, der spænder så vidt, men det er heller ikke værkets intention. Ideen er, at give et rids, en opsummering, af skolelærdommen, og det har Erik Kjersgaard faktisk gjort rigtig godt. Jeg kan i hvert fald ikke sætte fingeren på noget, der mangler.
Illustrationerne er mange og billedteksterne er lange, faktisk udgør billedteksterne en ret stor del af den samlede tekstmængde i værket, jeg vil tro en femtedel eller mere. Så en stor del af historien er faktisk fortalt i billedteksterne, der supplerer med mange oplysninger om de illustrerede effekter og begivenheder uden at gentage, hvad brødteksten allerede har sagt. Både brødteksten og billedteksterne er velskrevne og levende, og jeg har faktisk nydt at læse denne lille opsummering af fædrelandets historie.
"Historien er summen af alle de ting, som kunne have været undgået." -Konrad Adenauer
Politiken har skudt en ny novellekonkurrence i gang med temaet lyst. Og så er der oven i købet kontante præmier til de tre bedste noveller, ud over muligheden for at blive udgivet, naturligvis. Fristen for at indsende en novelle er 22. oktober.
Lyst er mange ting og kan resultere i mangt og meget, så det er et ret åbent tema. Lystmord, lystfiskeri, madlyst, eventyrlyst... frit valg på alle hylder og 12.000 tegn at gøre det på. Det skulle nok være muligt at finde på noget, jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre et forsøg.
Så har Gyldendal startet en ny romankonkurrence. Det skal være en ungdomsroman, og romanen skal handle om kærlighed blandt unge mellem 12 og 17 år, men bortset fra det er der ret frie rammer for historiens opbygning.
Med en førstepremie på 100.000 kr. og en andenpremie på 50.000 kr. lyder det jo besnærende at gøre et forsøg. Kærlighedsromaner er ikke ligefrem det, jeg har læst mest af i mit liv, og heller ikke noget jeg lige havde planlagt at skrive, men indtil videre får den lov til at ligge lidt i baghovedet, så må vi se, om der dukker nogle ideer op.
De nærmere betingelser for deltagelse i konkurrencen er at finde her, hvis du også skulle sidde og få lyst til at skrive en kærlighedsroman til unge.
