torsdag den 3. januar 2008

Krimikonkurrence fra Husets Forlag

Husets Forlag har udskrevet en romankonkurrence, der ganske simpelt går ud på at skrive det bedste manuskript til en krimi for børn og unge, så hvis der er en B&U-krimi, der ligger og roder rundt i dine tanker, så er det nu, du skal angribe tasteturet og skrive løs.

Førstepræmien er 15.000 kroner samt udgivelse med dertil hørende forfatterhonorar på 17%.

Krimiens omfang og indhold er op til dig selv, så der er ret frie rammer. Dog frabeder de sig lyrik, dramatik og ufo-litteratur. Er der virkelig nogen, der kan finde på at sende digte ind til en krimikonkurrence? Krimi-poesi? Det er ikke en genre som jeg er stødt på før.

Dommerpanelet består af professor i børnelitteratur Torben Weinreich, krimiforfatteren Sara Blædel og forlagsredaktør Robert Christensen.

Manuskriptet skal være Husets Forlag i hænde senest d. 1. juni 2008, og det skal afleveres/indsendes både i et print og på elektronisk form.

Som noget lidt usædvanligt har Husets Forlag oprettet et forfatterforum i forbindelse med konkurrencen, hvor man kan drøfte sine skriveoplevelser og -erfaringer. Ideen er god nok, men foreløbig er der nu ikke den store aktivitet at spore.

Nærlæs som altid det fulde regelsæt her.

God skrivelyst

"I love deadlines. I like the whooshing sound they make as they fly by." Douglas Adams

Ingen kommentarer: